Juniormix Nordøst

JUNIORMIX NORDØST

Spring og Rytme 4. klasse og opefter (der vil ske opdeling i spring og rytme)


Mandag kl. 17.00 - 19.00 (Mødes i gymnastiksalen)


En ny sæson står for døren, og vi er max klar til at byde dig velkommen. Både rytme og spring er i højsædet, og vi glæder os til at få sat gang i kroppen med lækre rytmiske serier og en masse fede spring.


Gymnastik er for alle!


På “Juniormix Nordøst” lægger vi vægt på, at der er plads til alle, hvad enten du har gået til gymnastik i mange år, eller aldrig prøvet det før.


Du vil være garanteret et smil på læben og sved på panden. Alt imens du vil blive udfordret på dit niveau i både rytme og spring.


Et godt fællesskab står højt på listen på “Juniormix Nordøst”. Vi sætter tid af til at få styrket det stærke fællesskab, som allerede er på holdet, samtidig med at vi træner benhårdt for at blive klar til opvisningerne i foråret.



De to første træninger er prøvetræninger, så hvis du går i 4.klasse og opefter og vi har fanget din interesse for gymnastikken, så tøv ikke, kom endelig og se om det kunne være noget for dig.

INSTRUKTØR: Amalie, Michelle og Leander

HJÆLPERE: Marius


Godt at vide om holdet:

  • Mødepligt: Vi forventer at man gør en dyd ud af at komme. (træning, opvisning & ekstratræning)
  • Afbud: Vi forventer at man melder afbud, min. 2 timer før.
  • Opvisninger: Afholdes primært i marts måned
  • Ekstra træninger: 2 træninger i efteråret & 1 træning i foråret


Pris: kr. 750,- incl. stævner og ekstra træninger

Opvisningstøj: Max kr. 700,-